Naturassisteret terapi
Af Lizzi Rasmussen
Formål:
-Hjælpe andre med at komme fra hovedet ned i kroppen/hjertet.
-Assistere til erkendelse og muliggøre løsning
Lokalitet:
Hornbæk plantage
Session:
Med start i eget hjem på Hornbæk campingplads. Efter opstartssamtale over en kop te eller lignende, går turen gennem plantagen med mål mod plantagens sheltere.
Turen gennem skoven byder på masser af både åbne områder med masser af lysindfald, og lidt mere lukkede tilvoksede områder, hvor sanserne for alvor kommer i spil. Der bydes til samtale om symboler i naturen, og hvorfor det er at naturen er så vigtig for os alle.
Ved shelterne laver vi sammen nogle åndedrætsøvelser, og endnu mere fordybelse i naturen.
Ved ankomst ved lejrpladsen gør jeg klar til en kop te, vand eller lignende samt lidt til blodsukkeret.
Er der andre til stede, trække vi os ned ved vandet med det samme, ellers tager vi en mindre samtale på pladsen inden vi går ned til vandkanten.
Mit hovedformål ved hver tur – hver klient – er at mærke efter/lytte til hvad min klient har brug for.
Hvert menneske er forskellige og har brug for nogle forskellige metoder, ting og redskaber.
Dette er grundpakken og derefter gør jeg brug af min indføling, min intuition og min empati for at skabe det unikke forløb for hver enkelt klient.
Det handler om at være opmærksom på andre, når de ikke er klar over at du følger med.
Når klienten er landet dybt i kroppen, går turen i stilhed mod lejrpladsen ved Hornbæk strand.
På turen er jeg hele tiden opmærksom på min klient, og lægger mærke til hvad der sker i stilheden, så dette evt. kan tales om når vi når frem.
Jeg holder mig i baggrunden, så min klient kan mærke roen både i kroppen og i naturen.
Samtalen fortsætter (NØGLE), og passer det til klienten laver vi en hjertemeditation for at bringe mere af naturens energi og lys ind i hjerte og krop.
Ved vandet er der masser af muligheder for at lave en mandala, en familieopstilling eller andet der passer til klienten og de årsager vedkommende er kommet for.
Turen går tilbage til startssted gennem plantagen, og emner afrundes på turen.
Mange mennesker lever med sætningen:” Det går FINT”. For mig handler det om, at med naturens hjælp og energi, at nå ind til noget der ligger dybere end ”FINT”.
Derfor har jeg også valgt netop dette område, fordi det hjalp mig selv fra FINT til noget dybere.
Lizzi Rasmussen - 2018